Velkommen
  • Projekt nyt hus
  • Rejser
    • Club La Santa
    • Las Vegas juni 2011
    • Cannes april 2012
    • London 2011
  • Projekt hønsehus

Dag 90 - Mureren er tilbage fra ferie.

29/7/2013

0 Comments

 
Det har stået stille i lang tid nu. Men nu er mureren tilbage fra ferie og i fuld sving.
Der er kommet klinker, som heldigvis er de rigtige (man har vel en vis skepsis). Vi fandt dog en pakke hvor der stod 2. sortering på. Den lagde vi til side.
Der er blevet lukket alle huller til bl.a. hullet i teknikskabet og den manglende stikkontakt er også lukket nu.
Affugteren er endelig blevet slukket, gad vide hvor meget den har kostet at have kørende i 2 uger.
Mureren har lagt gummihud i badeværelserne og en anden har er begyndt at sætte lofter op.
0 Comments

Dag 78 - 100 dage til hus.

17/7/2013

2 Comments

 
Så er der hundrede dage til huset skal være færdigt jf. kontrakten. Men hvem tæller?  :o)
Der sker jo ikke så meget pga. deres ferie, men lidt er der da sket. Vi har nemlig fået tagsten på.

2 Comments

Dag 74 - Affugter, murerarbejde og solceller.

13/7/2013

0 Comments

 
Der er sat affugter op og lukket af, så væggene kan blive helt tørre efter alt det regn der kom inden taget kom op. Bliver spændende hvad det kan koste i strøm, men den skal nok ikke køre så længe. Det er jo sommer.
Mureren har være i gang og fået sat væggen op til toiletterne og fået lavet de 2 indmuret hylder der skal være i bad 1. Han har også fået lavet væggene til brusekabinen i bad 2, samt soklen til skabet under vasken.
Der er også blevet sat tagrender op og solcellerne er på plads.
Jesper var forbi huset i går og mødte mureren. Og det var endnu en positiv oplevelse med en selvstændig tænkende håndværker. De talte om hvordan vores fliser skal lægges. Vi har sagt de skal lægges 1/3 forbandt. Men det vil fra nogle vinkler se forkert ud og han forslog en variant af forbandt, som tager højde for det og som derfor vil være pænere.


0 Comments

Dag 72 - Der arbejdes indvendigt.

11/7/2013

0 Comments

 
Både murer, vvs'er og elektriker er i fuld sving indvendigt.
Der er kommet lås i døren og vi har i dag fået nøglen. Det er en håndværkernøgle, så den bliver skiftet når vi overtager huset.
0 Comments

Dag 70 - Vinduer og døre

9/7/2013

0 Comments

 
Så er vinduer og døre sat i huset og det er lige som det skal være. Vi var spændte på om de var de rigtige døre, med den rette størrelse sprosser.

0 Comments

Dag 69 - Stilladset er fjernet.

8/7/2013

0 Comments

 
Så er stilladset fjernet. Tømrerne har gjort klar til at tagstenene kan lægges på og sternbrædder og vindskeder er sat op. Elektrikeren har sat stikkontakterne op, han mangler bare at mure hullerne til. Vinduer og døre er ankommet. Så endelig sker der lidt igen.
Vi har været ude at tage billeder af ledningerne, så vi til senere ved hvor de løber. De er nemlig ikke nødvendigvis sat i lige udskæring.

0 Comments

Dag 64 - Tømrerne holder fri, men elektrikeren arbejder.

3/7/2013

0 Comments

 
Vi tog en tur forbi huset, selv om vi har fået at vide der holdes ferie. Men det er kun vores to tømrer der holder ferie. For elektrikeren er i fuld sving med at lave stikkontakterne mv. Så lidt sker der da.

0 Comments

    Author

    Bloggen om vores hus projekt er tiltænkt vores familie og venner, så de kan følge med på sidelinien.
    Billederne kan gøres større ved at klikke på dem og kommentarer er velkommen.

    Archives

    November 2013
    October 2013
    September 2013
    August 2013
    July 2013
    June 2013
    May 2013
    April 2013
    March 2013
    February 2013
    January 2013
    December 2012
    November 2012
    October 2012
    September 2012
    August 2012
    July 2012

    Categories

    All

    RSS Feed

Powered by Create your own unique website with customizable templates.