Grus og sten i husets fundament er nu lagt sirligt og fladt.
0 Comments
I morges var Jesper ude på grunden for at mødes med byggelederen og grus manden. Jesper skulle forklare hvor vi ville have stabilgruset.
I løbet af dagen har de gravet jorden ud inden for fundamentet og erstattet det med sten. Der er nu kæmpe bunker med jord ved siden af fundamentet. Der er lagt stabilgrus ud og der er også lagt "fald" grus. Det er grus som skal afdæmpe evt. faldende håndværkere. Vi måtte jo lige ud at kigge hvad der var sket siden i går.
Der er gravet render hele vejen rundt til hus og udhus, så nu kan vi se hvor meget huset vil fylde på grunden. Det er så rart der endelig sker noget man kan se. Så starter tælleren. Vi var til opstartsmøde ude på grunden i dag. Til stede var byggelederen Michael fra L&R og vores byggesagkyndige Nick.
Da vi kommer derud, er grave maskinen allerede igang med at fjerne jord, hvor fundamentet skal ligge. Det var mest Nick der talte i det time lange møde. Vi talte selvfølgelig om den manglende tilladelse og fik fastlagt nogle ting, bla. at byggeopstarten skulle tælle allerede fra sidste uge og ikke i dag, som det normalt er. Det har betydning i sidste ende, når huset skal være færdigt. Der er en fast byggetid fra L&R, som vist er 24 uger. Vi har ikke fået færdig datoen endnu. Men overskrider de den skal de betale dagbøder. Vi talte også om sokkelhøjde, lægning af grus og meget andet. Det meste var information. Vi fik et rigtig godt indtryk af vores byggesagkyndige, det lyder som om han ved hvad han taler om. De har gravet ud til at skulle lave rander (rammen om fundamentet) og de forventes at være færdige fredag. Hele fundamentet vil formentlig være færdig om 2-3 uger. Og til den tid skulle vi gerne vide om vi får naturgas eller jordvarme. De forbereder rør i fundamentet til begge dele og blænder så den som ikke skal bruges. |
AuthorBloggen om vores hus projekt er tiltænkt vores familie og venner, så de kan følge med på sidelinien. Archives
November 2013
Categories |